tirsdag den 17. januar 2012

At sidde .............

I forrige weekend deltog jeg på et fantastisk dejligt og meget fokuseret yoga og meditations kursus i København.
Jeg fik mange gode ting med mig hjem fra den weekend . Men der var to ting, der især slog mig.
Den ene var, at jeg for første gang i nok flere år fik skuldrerne helt ned fra ørerne. Den anden var, hvor betydningsfuld og vanskelig meditation er.
Ikke fordi jeg ikke vidste noget om det i forvejen. Har jo læst en masse og også forsøgt mig med meditation flere gange. Men som den meget dygtige lærer, vi havde,sagde : " man må beslutte sig for, at man vil og så må man øve sig". Nøjagtig som en håndboldspiller må øve sig på det perfekte skud igen og igen, sådan må man også øve sig på at meditere.
Han brugte udtrykkene " at sidde" " vi sidder"  og det er jo det, man gør det første lange stykke tid.
Man beslutter sig for at sætte sig og sidde roligt et stykke tid. Og så er det om at forsøge at fokuserer på en ting. Nok ikke så meget at tømme hovedet for tanker. Der er jo altid en tanke, mon ikke ??? Men mere at øve sig i at holde fokus på en ting.
Det lyder utroligt enkelt, men hold da k........ hvor er det svært.
Når først man " sætter" sig og sidder roligt finder, man ud af , hvor meget der foregår i ens hoved , hvor roddet det er og hvor unødvendigt  meget af det sikkert også er:-)
I  mit tilfælde gik det rimeligt den første halve time, derefter kunne jeg næste ikke holde det ud. Følte ikke jeg kunne trække vejret og blev mere og mere utålmodig. Men jeg gennmførte og var stolt af mig selv bagefter.
Vi  " sad" i flere timer fordelt på den weekend. Udfordrende og på en måde grænseoverskridende men også utroligt spændende.
De første dage tilbage på job igen efter den weekend , havde jeg en klar fornemmelse af at være mere skarp i min hjerne (  mine kolleger er sikkert ikke enige :-) )og en fornemmelse af større overblik og mere ro .
Så nu har jeg besluttet mig  ( endnu en gang ) for " at sidde" om ikke dagligt så flere gange om ugen. Må jo starte et sted.
Måske skulle du også beslutte dig for "at sidde"  ????
Og skuldrerne ja hvad med dem ???  de kræver konstant opmærksomhed .......................

Mette